25.01.2014
09:40
Hej i-tri''ere
Som I måske har set, kan man nu tilmelde sig yoga om torsdagen kl. 19.00-20.00 i motionsrummet i Islevbadet. I første omgang kører det i en måned - yderligere fortsættelse er afhængig af tilslutning og instruktørens skema.
Undervisningen varetages af Ninna Kofod, der er halvvejs i en et-årig yogalæreruddannelse og derfor gerne vil afprøve det, hun lærer. Michael og jeg har været hos hende et par gange, og vi glæder os til at træne mere med hende.
Ninna selv skriver: "Jeg vil gerne vise jer, at yoga handler mindst lige så meget om styrke som om smidighed, men måske endnu mere om at respektere kroppens signaler og at overgive sig til mulighederne.
Usmidighed er ikke diskvalificerende, det handler faktisk meget lidt om at være smidig og rigtig meget om at bruge musklerne til at holde kroppen i god position."
Der vil være måtter til rådighed, så man skal blot møde op i løstsiddende eller smidigt tøj.