Kære medlemmer
Sæsonen 2014 er ved at være slut, og forberedelserne til 2015 skal til at begynde. Vi i bestyrelsen og træner-udvalget har arbejdet på at få en ny svømmetræner, ( da Michael ønskede at stoppe ), og få en aftale i stand med de nye ejere af Balance Club.
Status er følgende:
Det er endnu ikke lykkedes at få en ny svømme-træner, så løsningen indtil videre er, at Michael og Kim vil stå for svømmetræningen indtil en permanent træner er fundet. Linda og Katja vil stadig stå på kanten om søndagen, hvis der er nok tilmeldte. Vi kan også informere om, at vi ikke mere har svømmetid mandag eftermiddag.
Vi har desværre endnu ikke kunne få en aftale på plads med FitnessDk, men håber at det lykkedes i den nærmeste fremtid.
I ugerne 37 + 38 vil der til svømning delvist være fokus på træning til livredderprøven, som tages lørdag d. 20. september. Vi har desværre ikke nogen svømmetid mere mandag eftermiddag
Fælles løbe træningen er flyttet fra om mandagen til om onsdagen kl. 18.30-19.30 … stadig fra Islev Badet.
Til alle træninger gælder det, at I skal være klar i god tid … dvs. min. 5 minutter før træningen starter, så evt. informationer kan modtages.
De bedste tri-hilsner
Bestyrelsen.