Klubmodul henter siden
Beretning Vedr. mekaniker kursus hos FriBikeShop i Rødovre
Claus Mulvad Riis

  26.03.2014
  13:05

En lille stemnings rapport fra vores mekaniker aften hos FriBikeShop igår aftes.
Vi mødtes 8 pers. og blev budt velkommen hos dem. De havde i dagens anledning sørget for 5 mekanikere som de alle stillede gratis til rådighed denne aften.
Der var samtidigt sørget for sodavand, kaffe og the, chips og slik. Og var der nogle som var sultne var der også et stykke pizza.
Samtidigt fik vi fortalt, at denne aften ville vi kunne handle med 25 % i forretningen. Og fremadrettet kunne klubbens medlemmer handle med 15 % i deres forretning.
Der var flere som havde medbragt deres cykel, som nu på skift blev hejst op, og der blev nu rigtigt skruet, drejet og indstillet. Der blev rigtig delt ud af mekanikere staldfiduserne denne aften.
Og der var flere som fik repareret deres cykler, og flere som gjorde nogle gode handler.

Da jeg på et tidspunkt fik Brian under 4 øjne, fik jeg spurgt ind til et sponsorat til vores klub, og dette var han ikke afvisende over for, men skulle dog lige holde noget møde vedrørende dette.
Samtidig foreslog jeg dem at komme til vores stævner med en salgsbod, og dette syntes flere af dem lød som en rigtig god ide. Så jeg har lovet Brian at vende tilbage vedr. datoer.

Til slut blev vi enige om at dette ikke ville blive sidste gang vi skulle afholde sådan i arrangement, og jeg vil virkelig håbe at dette indlæg vil få flere til at stille op.
MVH
Claus Riis


Seneste fra forum

Kalender

Samarbejdspartnere

logo

Instagram